Fredensborg Provsti Børnekor

                                                                     

Hermed inviteres alle børn fra 1-3. klassetrin, som er glade for sang og musik til at deltage i børnekorarbejdet i Fredensborg Provsti.

Fredensborg Provstis Børnekor består af ca. 40 børn i alderen 6-9 år. Vi arbejder med et bredt sammensat repertoire: Klassisk og rytmisk, salmer, sange og viser, så der er noget for enhver smag. Udover at synge, danser vi og spiller på rytmeinstrumenter. Det er nemlig vigtigt at få hele kroppen med, når man synger. Og så skal det være sjovt og hyggeligt at gå til kor!

Det traditionelle korarbejde suppleres med et varieret udbud af aktiviteter så som koncerter i samarbejde med professionelle musikere, videooptagelser, workshops, korstævner m.m. Herudover medvirker Børnekoret selvfølgelig en gang imellem ved gudstjenesterne i sognekirkerne.

Der er ingen krav om nogen forkundskaber for at deltage i børnekoret.

Børnekoret er opdelt i fire satellit-kor, som øver ugentligt hver for sig.

Ved optrædener og workshops samles alle fire satellitkor og mærker glæden ved at synge mange sammen.

Øvetidspunkter og steder:

ONSDAGE 15.15-16.00: Børnekor i Karlebo, Egedal Kirke, Egedalsvej 3

ONSDAGE 16.45-17.30: Børnekor i Hørsholm, Hørsholm Sognegård, Barakstien 2

TORSDAGE 15.45-16.30: Børnekor i Humlebæk, Humlebæk Sognegård, Teglgårdsvej 131

TORSDAGE 17.15-18.00: Børnekor i Asminderød, Asminderød Sognegård, Asminderød-gade 48

 

Meld dit barn til børnekor i dit eget sogn eller der, hvor det passer dig bedst. Har du spørgsmål eller problemer med tidspunktet, så kontakt korleder Henrik Schrøder. – Eller mød op og få et indtryk af, hvad korarbejdet går ud på.

Du kan tilmelde dit barn ved at udfylde denne formular eller læse mere om korarbejdet på www.fredensborgprovsti.dk.

 

Henrik Schrøder

Henrik Schrøder er uddannet på musikkonservatoriet både som organist og korleder og som orkesterdirigent. Han har derud over spillet en masse rytmisk musik i forskellige bands og som teatermusiker. Han er fast kapelmester på Græsted Revyen og har arbejdet med børn og unge og musik i utallige sammenhænge.

Kontakt Henrik på e-mail: henrikschroder@outlook.dk   eller  telefon: 51 84 02 22