Om kirkerne

Kirkerne i sognet:

Asminderød-Grønholt Sogn har to sognekirker, som begge er fra midten af 1100-tallet. Det er traditionelle middelalderkirker. 

Asminderød Kirke fremtræder i dag som et varmt og venligt rum - med en fin kombination af moderne og gamle elementer. Kirken blev hovedistandsat i 1992. Her blev der lavet ny altertavle af Erik Heide, som også har lavet kirkens vartegn: Statuen af Johannes Døberen, som står foran indgangen til kirken og viser vej ind. Korset på Erik Heides altertavle bruges - med kunstnerens tilladelse - som fredensborgkirkernes logo.  

Grønholt Kirkes stolthed er alteret, som er hugget af gotlandsk kalksten, og som sandsynligvis er sat ind i kirken af Knud d. 4., kong Valdemar den Stores søn, i løbet af 1180'erne. Alteret er helt enestående og virkelig et klenodium.

Alteret består af en bordplade, som vejer knap 1 ton og er hugget ud af én blok. Den hviler på 6 slanke søljer, og med denne konstruktion skabes et elegant og meget smukt alterbord, som præger hele koret.

I sognet ligger også Fredensborg Slot - hvortil hører Fredensborg Slotskirke, som ejes af Slots- og Kulturstyrelsen. Efter ønske fra Hendes Majestæt Dronningen afholdes der regelmæssigt gudstjenester i Slotskirken. Om brug af Slotskirken, kontakt Slottets forvalter eller evt fredensborgkirkernes kirkekontor eller præster.

Fredensborg Slotskirke er et meget smukt rum med en helt enestående akustik. Det skyldes, at alt i kirken - undtagen gulvet - er lavet af træ, som efterfølgende er marmoreret. Kirkens bygherre er Frederik d. 4., og den er fra 1726. Det er rokoko / barok kirke, som i dag fremstår næsten som på Frederik d. 4.'s tid. Loftet i kirken bærer et stort maleri af Per Kirkeby. Kirkens orgel er fra 1846 og har en særlig og meget smuk klang.

Fredensborg Slotskirke er i perioden fra d. 1. januar 2023 og frem til ultimo august lukket på af restaurering, som Slots- og Kulturstyrelsen står for. Ved samme lejlighed restaureres orglet - og føres så vidt muligt tilbage til den oprindelige form fra 1846.

Grønholt Kirke